Vi er brobyggere mellem praksis, lovgivning og forskning
Tankerne bag CFBB
1. Hvad har vi på hjertet?
Vi ønsker at bidrage til den bæredygtige udvikling af byggeriet, skov- og landbruget. Vi tror på, at biobaserede byggemetoder kan understøtte dette, og at byggevejledninger med leverandørgaranti kan aktivere markedet og uddannelserne. Ligeledes er vi nysgerrige på, hvad det vil kunne bidrage med til beslutningstagere og forskere.
Hvorfor biobaserede byggemetoder?
Vi ser et betydeligt potentiale i biobaserede byggemetoder i vores del af verden. Når det er sagt, er det vigtigt, at de biogene råstoffer som f.eks. hamp, halm og træ bliver dyrket bioøkonomisk.
Bioøkonomi?
Med bioøkonomisk mener vi metoder, der både tilfører værdi til den bæredygtige udvikling af skov- og landbruget og samtidig skåner biosfæren samt understøtter dens evne til at genskabe sig selv.
2. Skovenes evne til at optage CO₂
Vi læner os op ad undersøgelser, der viser, at vi i Nordeuropa har en stærk tradition for bæredygtig skovdrift. Hvis vi fælder hurtigtvoksende træarter hvert 30. år, kan vi hjælpe skovene med at optage tre gange så meget CO₂ over 100 år, som hvis vi lod dem stå urørt. Dog er det vigtigt, at vi fortsat udvikler vores skovningsmetoder for at forbedre skovens evne til at optage CO₂.
Det gælder for skovene, som for alle andre planter, at de vokser ved hjælp af fotosyntese, som er en effektiv CO₂-oplagringsmetode. Gennemsnitligt indlejres 1 ton CO₂ i hver 1 m³ træ under væksten. Samtidig udledes omkring 0,9 ton ilt til atmosfæren. Uden at det kan sammenlignes direkte, udledes der i gennemsnit 1 ton CO₂ ved konventionel produktion af 1 m³ byggemateriale.
Kun de rigtige skove
Det er kun skove, der drives ansvarligt, vi må anvende. Vi vil skåne nedfældning af oprindelig- og urskov ved at udvikle metoder til at anvende regionale naturressourcer som f.eks. nordisk fyr, der bliver modificeret til thermowood, i stedet for hårde træsorter fra regnskovsområder.
3. Hvad er landbrugets nye rolle i byggeriet?
Disse løsninger er vi opmærksomme men har valgt at inddrage i mindre grad i vores arbejde. Simpelthen fordi at der i forvejen er betydelig drivkraft i feltet.
Vi har vendt os hovedsageligt til den øgede opmærksomhed på den indlejrede CO2 der sker under byggeriets opførelse.
Genbrug og Up-cirkling
Her er der allerede mange spændene tiltag der genbruger, up-cirkler, filtrere og andre tiltag for at reducere den enorme mængde CO2 vi udleder i produktionen af byggematerialer.
Disse inddrager vi i nogen grad fordi de udgør en omfattende del af vores nuværende byggekultur og derfor er vigtig at underbygge bæredygtige løsninger på.
Vi tror på bioøkonomiske byggemetoder
Når det er sagt, ser vi det største potentiale i bioøkonomiske byggemetoder. Med bioøkonomisk mener vi metoder der både støtter bæredygtig skov- og landbrug og samtidigt skåner biosfæren og underbygger dens evne til at genoprette sig.
Vi læner os ind i undersøgelser, der viser, at vi i Nordeuropa har en stærk tradition for bæredygtig skovdrift, og at vi ved at fælle hurtigvoksende træarter hver 30. år, vil kunne hjælpe skovene med at optage 3 gange så meget CO2 over 100 år, end hvis vi lod den være.
Ligeledes vil vi skåne nedfældning af oprindelig- og urskov ved at udvikle metoder til at anvende regionelle naturressourcer.
Grunden til at vi ser et stort potentiale i biogene byggematerialer er at fotosyntesen, som er drivkraften i udviklingen af råstofferne til disse materialer, er den mest effektive oplagringsmetode vi har på nuværende tidspunkt. Gennemsnitlig indlejres 1. ton co2 i hver 1 m3 træ under væksten. Samtidigt udledes omkring 0,9 ton ilt til atmosfæren. Til sammenligning udledes gennemsnitlig 1.ton co2 i atmosfæren ved konventionel produktion af 1 m3 byggemateriale.
Vi forsøger at anvende biogene byggemetoder mest muligt i vores arbejde.
4. Debatten om bioøkonomi
Der er argumenter, der stiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af træ som en bæredygtig byggeløsning. Nogle af de centrale spørgsmål lyder f.eks.:
- Hvordan kan det være bæredygtigt at fælde skovene?
- Bygningerne holder i kortere tid, så skal vi så bare bygge dobbelt?
- LCA-udregningerne viser, at der ikke nødvendigvis er den store forskel – er det så en bedre løsning?
- Den CO₂, der er oplagret i materialet, vil jo i sidste ende blive udledt igen – så hvad nytter det?
Disse spørgsmål er vigtige at tage op i en god debat, og vi mener, at der efterhånden er opbygget nok viden fra undersøgelser til, at debatten kan foregå på et solidt grundlag. Vi deltager gerne i diskussionen og mener, at vi kan bidrage med gennemarbejdede argumenter for, at vi i Nordeuropa kan finde gode klima- og miljømæssige løsninger ved at udbygge biobaseret byggeri markant.
Debatten om sundt og sikkert byggeri
Kritiske røster, som vi nogle gange støder på i debatten om biogene byggematerialer, lyder ofte:
- Rådner det ikke?
- Er det ikke farligt at bo i? Det kan jo brænde?
- Hvad med skadedyr?
Dette er en vigtig debat, som bør tage udgangspunkt i den solide byggelovgivning, vi har i Danmark, der sikrer et højt niveau af sundhed og sikkerhed. Vi arbejder udelukkende med byggemetoder, der overholder byggelovgivningen. Derudover findes der argumenter, der peger på, at visse biobaserede materialer har anderledes – men ikke nødvendigvis ringere – brandegenskaber end f.eks. beton, stål og mineraluld. Ligeledes er der argumenter for, at biobaserede byggematerialer i mange tilfælde kan bidrage til et sundere indeklima og et mere robust byggeri. Vi deltager rigtig gerne i disse debatter.
Hvad er vores tanker om bæredygtig udvikling?
Vi læner os op ad resolutionen, som FN’s generalforsamling vedtog i 2015. Med sine 17 klare mål viser den vejen for vores videre udvikling som verdenssamfund. En udvikling af fred og fælles velstand på en måde, der er holdbar i længden i forhold til jordens ressourcer og liv.
Vi anerkender, at Danmark er nået langt på mange områder, særligt inden for sociale og økonomiske forhold. Dog har vi stadig et stykke vej at gå i forhold til vores påvirkning af økosystemet. Som samfund måler vi ofte vores påvirkning i CO₂-udledning, men vi har også inddraget en række andre faktorer i vores arbejde med bæredygtig udvikling. Her kan nævnes:
- Beskyttelse af oprindelig skov
- Understøttelse af bioøkonomisk skovdrift
- Understøttelse af bioøkonomisk landbrug
- Biodiversitet
- Beskyttelse af jomfruelige råstoffer
- Beskyttelse af grundvand
- Reduktion af CO₂-aftryk
- Opbygning af nye partnerskaber for forandring
Geopolitiske forhold
Hver af verdens regioner bør udvikle sine egne byggemetoder, der kan understøtte den bæredygtige udvikling.
Vi anerkender, at verdens regioner har forskellige bygge- og håndværkstraditioner samt geopolitisk forskellige muligheder, hvilket kræver skræddersyede løsninger. De byggemetoder, vi udvikler i Nordeuropa, er derfor ikke nødvendigvis anvendelige i andre dele af verden. F.eks. vil der højst sandsynligt være bedre materialer at bygge huse af i et ørkenområde end træer.
Drift af bygninger
I årtier har der været stor opmærksomhed på at reducere energiforbruget og omstille til vedvarende energi i driften af bygninger. Derfor er der allerede udviklet og implementeret mange løsninger til at mindske CO₂-aftrykket i denne fase.
Vi er opmærksomme på disse løsninger, men har valgt kun i begrænset omfang at inddrage dem i vores arbejde, da området i forvejen er en betydelig drivkraft i branchen. Vi har i stedet fokus på den stigende opmærksomhed på den indlejrede CO₂, der udledes under selve byggeriets opførelse.
Genbrug og genanvendelse
Med genbrug mener vi at tage et materiale og bruge det igen i den form, det har. Måske med små justeringer, som f.eks. at rive et spær ned, skære det til og bruge det som en stolpe et andet sted.
Med genanvendelse mener vi at omforme noget, der allerede har været brugt en gang, til noget andet og bruge det i en anden form. Som f.eks. at flise spæret op til flis og limme det sammen til en OSB-plade.
Der er allerede mange spændende tiltag, der fokuserer på genbrug, genanvendelse, filtrering og andre metoder til at reducere den enorme mængde CO₂, vi udleder i produktionen af byggematerialer.
Disse inddrager vi i nogen grad, da de udgør en væsentlig del af vores nuværende byggekultur og derfor spiller en vigtig rolle i udviklingen af bæredygtige løsninger. Byggevejledningerne har dog til formål at understøtte byggematerialer, der allerede er på markedet. Nogle af disse indeholder delvist genanvendte materialer.
Debatten om sundt og sikkert byggeri
Kritiske ryster vi nogle gange støder på omkring biogent byggematerialer, kan lyde:
Rådner det ikke?
Er det ikke farligt at bo i, det kan jo brande?
Det er også en vigtig debat, som vi har en simpel løsning på. I Danmark har vi en rigtig god byggelovgivning som sikre et ret højt niveau af sundhed og sikkerhed.
Vi arbejder kun med byggemetoder der holder sig inden for byggelovgivningen. Derudover findes der argumenter der beskriver nogle biogene materialer som havende anderledes og ikke nødvendigvis ringere brandegenskaber end f.eks. beton, stål og mineraluld. Ligeledes findes der argumenter for at biogene byggematerialer i mange tilfælde kan give sundere indeklima og et mere robust byggeri.
5. Hvorfor starter vi med lave boliger?
Vi har valgt at starte med byggevejledninger til sommerhuse, enkeltstående og sammenbyggede enfamiliehuse. Dette valg bygger på, at:
- De fleste m² der bygges, er i dette felt
- Når små virksomheder er beslutningstagere, er det ofte i dette felt
- Erhvervsskolerne underviser oftest i dette felt
- Det er lettere at bygge biobaseret i dette felt
Hvorfor byggevejledninger?
Vi har valgt at fokusere på det hjørne af den bæredygtige omstilling af byggeriet, hvor vi ser det største potentiale.
Vi udvikler byggevejledninger i biobaserede byggemetoder med henblik på at opnå leverandørgaranti. Vi starter med at koncentrere os om sommerhuse, enkeltstående og sammenbyggede enfamiliehuse. Vi glæder os til senere at udvide dette felt til også at omfatte renovering og etagebyggeri.
Vi tror på, at dette område er et godt sted at tage fat, fordi byggeriets udvikling i høj grad er styret af markedskræfterne. Ved at udarbejde byggevejledninger til bæredygtige materialer, der præcist viser, hvordan de skal anvendes inden for byggelovgivningens rammer, mener vi, at det bliver markant lettere for bygherrer og professionelle at finansiere, forsikre og planlægge biobaseret byggeri.
Det vil ligeledes gøre det lettere at undervise i bæredygtigt byggeri, og forskere vil have et fælles udgangspunkt for videre undersøgelse.
Hvad er næste skridt?
Vores næste skridt vil være at udbygge praksisnetværket til et fællesskab, der sammen giver det biobaserede byggeri en platform for udvikling. Dernæst ønsker vi at udvide byggevejledningerne til at dække flere materialer og flere typer af byggeri.
Hvad er vores vildeste drøm?
At vi sammen har skabt en platform, hvor alle, der vil bygge biobaseret, kan finde de kompetencer og den viden, de har brug for, uanset hvilken type biobaseret byggeri de ønsker. Ligeledes er platformen et fælles kommunikationsforum for systematisk forskning og politiske beslutninger.
Det vil ligeledes gøre det lettere at undervise i bæredygtigt byggeri og forskere har et fælles udgangspunkt for videre undersøgelse.
Grunden til at vi starter med det lave boligbyggeri er er der flere årsager til:
- De fleste m2 der bliver bygget i DK er i lave boliger
- Når håndværkeruddannelserne underviser er det oftest i lave boliger
- Når håndværksmestre er beslutningstagere ligeså
- De små byggerier har svært ved at løfte den validerings metode der anvendes i de store byggerier for at bygge bæredygtigt