Validerede byggevejledninger bygger bro mellem lovgivning, forskning og byggepraksis, når det gælder biobaserede materialer
Center for Biobaseret Byggevejledning (CfBB) understøtter den bæredygtige udvikling af byggeriet.
Vi tror på, at biobaserede materialer kan spille en betydelig rolle i den grønne omstilling af byggeriet, og at validerede byggevejledninger giver øgede muligheder for byggegarantier, forsikringer og finansiering.
Center for Biobaseret Byggevejledning (CfBB) blev etableret i 2024 af Sustainable Intentions ApS med David Rangan som daglig leder. Dette skete efter tre års afdækning af, hvorfor ingen udgiver anvisninger eller vejledninger – på trods af den store mængde viden og erfaring, der findes omkring biobaserede byggemetoder. Der blev fundet både en forklaring – og en løsning.
Indtil der opnås en form for videnskabelig konsensus, som gør det muligt for etablerede forlag at udgive byggeanvisninger, er det leverandørerne af biobaserede materialer, der bærer innovations- og valideringsansvaret. CfBB understøtter leverandørerne på lignende vis som store virksomheders udviklingsafdelinger. CfBB udvikler og validerer byggevejledninger til leverandørernes byggesystemer.
CfBB har et tæt samarbejde med Foreningen LINX og n/a arkitekts om projektet De Biobaserede Byggevejledninger, som er støttet af Realdania.
Centeret er lokaliseret i BLOXHUB, København.


Specialist-Teamet
Vi er i gang med at samle Danmarks kompetente fagfolk inden for biobaseret byggeri. Et Team af professionelle, der hver især har specialiseret sig inden for biobaserede byggemetoder

Tankerne bag Biobaseret Byggevejledning
Bæredygtig udvikling påvirker hele samfundet, også byggeriet. Selvom bæredygtigt byggeri har været et tema i årtier, overskrider det stadig planetens grænser. Heldigvis ser vi en positiv udvikling med stigende interesse. Biobaserede materialer kan skabe sunde huse, reducere klimapåvirkning og fremme bæredygtigt skov- og landbrug. Men leverandører har haft svært ved at udvikle byggevejledninger, hvilket gør dem til en vigtig brik i den grønne omstilling